Pølsemageri

Kursus, hvor du lærer at lave din egne pølser


Hvad mon der er puttet i pølsen?
Det spørgsmål har de fleste vist stillet sig selv ved køledisken i supermarkedet, når man står med en pakke grillpølser eller en spegepølse i hånden. Spørgsmålet er relevant, for i EU er det tilladt at bruge over 150 forskellige tilsætningstoffer i pølsefremstillingen.

Laver du dine egne pølser, kan du undgå alle tilsætningsstofferne. du kan selv bestemme, hvor meget kød og spæk du vil bruge, og du kan krydre pølsen efter din egen smag.
 

Det tager tid at lave sine egne pølser, men det er umagen værd.

På kurserne laves fire forskellige grillpølser bl.a. frankfurtere og chili-hvidsløgspølser, som kan steges på grillen eller på pande. Vi laver også spegepølser - sønderjysk, ungarsk og chorizo, som kursisterne får med sig hjem for selv at passe og pleje pølsen efter nærmere forskrifter, til den er færdig efter 5-6 uger.
 
Vil du se en lille film fra et af kurserne, så klik ind her http://www.youtube.com/watch?v=jiXqWh_wvOc 

Kurserne starter kl.9.00 og slutter ca. kl.15.30 efter det afsluttende måltid.   
 

Kurser foråret 2017  
  
Vi afholder pølsemagerkurser for AOF-Silkeborg foråret 2017:  
  
Søndag d. 19/2 og søndag d. 5/3 på Balleskolen i Silkeborg - tilmelding til www.aofsilkeborg.dk